Zur Startseite

Implementeringsaspekter for KNX TP-enheder

Man støder på forskellige tekniske termer som "BIM", "BCU", "SIM", "TPUART", "chipset" og "kommunikationsstak", når man undersøger markedet. Disse termer repræsenterer de forskellige muligheder for at udvikle en KNX TP-enhed.

BCU "Bus coupling units"

Dette er systemenheder, som indeholder en KNX-sammenkobler og en mikroprocessor og leveres med kabinet. Produktudvikleren behøver kun at udvikle applikationsmodulet, applikationens hardware og softwaren.

BIM "Bus Interface Modules"

De er grundlæggende bygget op som indersiden af en BCU med yderligere I/O-porte. BIM'er sælges som moduler, der kan loddes direkte på kredskortet. Der findes versioner med 8 kB og 48 kB flash-hukommelse til softwaren. Softwareudviklingen foregår i et udviklingsmiljø med "Evaluationboard", "On-Chip Debug Emulator" og en C-Compiler.

SIM "Serial Interface Modules"

De indeholder hele kommunikationssystemet med applikationer. Applikationshardwaren og softwaren kobles med kommunikationsdelen via et serielt interface. SIM'er sælges som moduler, der loddes direkte på kredskortet.

BAOS "Bus Access and Object Server"

BAOS Module er både et KNX-interface på telegramniveau (KNX Link Layer) og på DataPoint-niveau (KNX Application Layer). Telegramformatet er FT1.2-konformt. Der findes en optimeret serieprotokol til kommunikation på DataPoint-niveau.

Chipset

Chipsets af BIM'er tilbydes til at omgå de mekaniske begrænsninger ved BIM'er. Der er ingen forskel på BIM'er og chipsets, hvad angår softwaren.

TPUART 

TPUART omfatter kun koblingen til KNX. Kommunikationssoftwaren leveres af en microcontroller. TPUART blev udviklet dels for at lette microcontrollerens arbejde med bitkodning og afkodning og dels for at muliggøre kobling til KNX gennem forskellige microcontrollere.

Kommunikationsstak

Til udvikling af et KNX-produkt med TPUART kræves der en kommunikationsstak. Denne form for kobling er den meste effektive, fleksible og billigste metode til at udvikle en KNX-enhed. KNX-systemleverandører tilbyder KNX-kommunikationsstakken, så udvikleren kan slippe for at sætte sig ind i detaljerne i KNX-kommunikationen. Koblingen til KNX udføres gennem en ekstern KNX-kobler, f.eks. TPUART eller FZE1066. KNX-kommunikationsstakken tilbyder yderligere interfaces til programmering af det faktiske produkt.

Hvad er den rigtige løsning?

Modulerne (BIM, SIM BAOS) anbefales til mindre produktionsmængder. De giver lave omkostninger til udvikling og certificering og er ideelle til start af KNX-udvikling. Hvis der er behov for mere plads, eller hvis produktionsmængderne stiger, er chipsets et interessant alternativ. Startomkostningerne er kun en smule sammenlignet med BIM. TPUART er den mest populære løsning til større produktionsmængder. Fordelen ved TPUART er den lave omkostning pr. enhed, men TPUART har til gengæld de højeste omkostninger til udvikling og certificering. Det kan i visse tilfælde også være nyttigt at vælge Bit Transceiver (FZE1066).