Zur Startseite

KNX-specifikationer

KNX-specifikationerne dækker alle tekniske emner vedrørende KNX-standarden, fra den første kontakt med KNX-teknologien til specifikation, certificering, regler og tests samt beskrivelser af anvendelse. De forskellige bind og dele er klart adskilte og henvender sig til forskellige ansvarsområder inden for en virksomhed.

KNX-håndbogens indhold

Bind Titel Beskrivelse

1

Indledning

  • Indledningen giver et generelt overblik over hele KNX-systemet og den bagvedliggende filosofi og er relevant for alle, som ønsker grundlæggende viden om KNX-systemet, f.eks. produktchefer, udviklere og kvalitetssikringsmedarbejdere.
  • Dette bind er stadig under udarbejdelse. Der henvises i stedet til kapitel 3/1/1 "Arkitektur".

2

Guide til udviklere

  • Den nødvendige grundlæggende viden til udvikling af produkter baseret på KNX-teknologien. Guiden giver teknikere tilstrækkelig detaljeret viden om teknologien til at kunne udvikle produkter i dette miljø.
  • Dette bind er også under udarbejdelse og vil blive baseret på bidrag fra KNX Associations systemudviklere.

3

Systemspecifikationer

  • Dette bind er KNX-specifikationens hoveddel.
  • Det er tiltænkt som referencemateriale for udviklere af hardware- og softwareprodukter. Du kan derfor nøjes med at se de dele, der er relevante for din udviklingsopgave: Arkitektur, kommunikationsmedier, kommunikation, applikationsmiljø, management, standardiserede interfaces, interworking, KNXnet/IP og tillæg.

4

Hardwarespecifikationer og test

  • Angiver konstruktionskravene for KNX-enheder, herunder krav til el, funktionalitet, miljøbetingelser og kvalitetsegenskaber, som skal være opfyldt, for at enheden kan opnå KNX-certificering.

5

Certificering

  • Angiver de nødvendige krav, trin og procedurer, som skal være opfyldt, for at KNX Association giver tilladelse til at bruge KNX-varemærket på produkter eller tjenester.
  • Bindet er særlig nyttigt for medarbejdere med ansvar for brugen af KNX-varemærket.

6

Profiler

  • En profil er en tilladt minimumskombination inden for et bredt sæt af systemegenskaber. Profiler klassificerer implementeringen i kategorier, som gør det muligt at udvikle og certificere produkter og systemer, der opfylder kravene til KNX-certificering. Profiler er relevante for certificering, og kun enheder eller systemer, som er kompatible med mindst én profil, kan opnå KNX-certificering.

7

Beskrivelser af anvendelse

  • Dette bind beskriver KNX-anvendelsesmodellerne grupperet efter anvendelsesområde: belysning, solafskærmning, HVAC, adgangskontrol.
  • Anvendelsestypen beskrives med funktionsblokke med standard-DataPoints og fastlagte egenskaber, som er nødvendige for at garantere interworking
  • Dette bind indeholder også definitionerne på E-Mode Channel.

8

Overensstemmelsestest for systemet

  • Retningslinjer for test: Testspecifikationer for de medier, hvor KNX-protokollen er implementeret.
  • Indeholder testspecifikationer for lagene i KNX-protokolstakken, særligt vedrørende KNX Link, transport, netværk og applikationslag.
  • Indeholder testspecifikationer for standardiserede interfaces og for de definerede KNX-interworking-standarder.

9

Standardiserede komponenter, enheder og test

  • Beskriver krav og test for certificering af standardiserede og ikke-standardiserede KNX-kabler og -konnektorer samt KNX basiskomponenter.
  • Beskriver certificeringstestene for standardiserede KNX-interfaces og -koblingsenheder.
  • Beskriver krav og test for alle tilgængelige og standardiserede buskoblingsenheder og businterfacemoduler.

10

Standarder for specifikke anvendelsesområder

  • Beskriver specifikationer for brug inden for bestemt anvendelsesområder.
  • Indeholder delen om HVAC Easy Extension (HEE), som er designet specielt til HVAC.
  • Bindet indeholder også kravene til understøttelse af M-Bus i KNX.