Zur Startseite

KNX er grøn

Reduceret energiforbrug for bolig- og bygningsautomation

Undersøgelser foretaget af KNX Association viser, hvordan netværksbaseret bolig- og bygningsautomation baseret på KNX muliggør energibesparelser på op til 50 %.

Klimaforandring og færre ressourcer betyder, at effektivt energibrug er et primært samfundstema. Da bygninger udgør 40 % af det samlede energiforbrug, er der her en betydelig mulighed for energibesparelse. KNX opfylder kravene i den højeste energieffektivitets-klasse for bygningsautomation, hvilket betyder, at den er særdeles velegnet til at opfylde skrappere krav til energiforbrug for bygninger. Intelligent styring af bygningsautomation med KNX gør det muligt at halvere energiforbruget i en bygning.

Intelligent styring af bygningssystemer reducerer energiforbruget og de tilhørende driftsomkostninger mange gange – det konkluderer instituttet for bygnings- og energisystemer ved universitetet i Biberach, Tyskland  på baggrund af omfattende forskning i potentielle energibesparelser med moderne elinstallationssystemer som KNX. 

Facit blev:

"Især automationsfunktioner, som udgør en høj grad af energisparepotentialet ved at kombinere forskellige individuelle brancher, kan i dag kun opnås ved at anvende moderne teknologier til bygningsautomation baseret på bus- og kommunikationssystemer". 

Et andet forskningsprojekt ved Bremen Universitet viser, i hvilket omfang KNX kan give energibesparelser inden for opvarmning (kilde kan indhentes). Universitetets nyopførte center for informatik og medieteknologi (ZIMT) er blevet udstyret med KNX-styringer og udstyr til regulering af varme og lys. De indsamlede data blev evalueret, og der blev lavet sammenligninger mellem "normal drift" og "automationsdrift". Bygningen har et specifikt energiforbrug på 60-75 kWh/m2a. To identiske klasseværelser blev udvalgt som testlokaler. Det ene blev udstyret med traditionel installation og det andet med KNX-styring. 

eHome
Smart metering
 

Baseret på målinger over en periode på fire år kunne det konstateres, at brugen af KNX-styring reducerede energiforbruget med imponerende 50 %. Det er derfor tydeligt, at udgifterne til automationssystemet tjener sig hurtigt ind. Universitetet i Bremen beregnede, at med et årligt energiforbrug på 230.000 kWh til belysning alene, ville investeringen tjene sig hjem blot efter ét år med en KNX-busstyring. Sidst, men ikke mindst, er det reducerede energiforbrug ikke kun til fordel for ejerne og investorerne, men også miljøet.

Smarthouse

Sammenfattet giver KNX mulighed for at opnå følgende energibesparelser:

  • Op til 40 % med KNX-styring af solafskærmning
  • Op til 50 % med KNX-styring af individuelle værelser
  • Op til 60 % med KNX-lysstyring
  • Op til 60 % med KNX-ventilationsstyring

Flere oplysninger

Flyers