Primære Fordele

KNX-systemet er resultatet af den viden og erfaring man har opnået gennem de sidste 20 år med forgængerne til KNX, nemlig EIB (European Installation Bus), EHS (European Home System) og BatiBUS. 

 

1.     International Standard, dermed fremtidssikret

 

Som resultat af ovenstående er KNX verdens eneste åbne standard til bolig- og bygningsautomation.

 

 

2.     Via produktcertificering garanterer KNX produktkompatibilitet og interworking

 

KNX-certificeringsprocessen sikrer, at forskellige produkter fra forskellige producenter som anvendes i forskellige applikationer fungerer og kommunikerer indbyrdes. Dette sikrer en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med udvidelse og omprogrammering af installationerne. Produktkonformitet testes af neutrale laboratorier (tredjepart).

 

KNX er den eneste bolig- og bygningsautomationsstandard, som driver globale certificeringsprocesser for såvel produkter, uddannelsessteder (erhvervsfaglige og private institutioner) som for enkeltpersoner (el-installatører, el-ingeniører og entreprenører).

 

3.     KNX står for høj produktkvalitet

 

KNX-organisationen stiller høje krav til produktions- og kvalitetskontrol gennem hele produktets livscyklus. Derfor skal alle producerende medlemmer være ISO 9001-certificerede inden de overhovedet kan søge om KNX produktcertificering.

 

Samtidig med at producenterne skal overholde ISO 9001 standarden, så skal deres produkter også overholde kravene i såvel europæiske som internationale standarder for bolig- og bygningskontrolsystemer (International standard for Home and Building Electronic Systems). I tvivlstilfælde kan KNX-organisationen endda få certificerede produkter testet igen eller kan fra producentens testrapporter forlange tilgrundliggende oplysninger om hardwarens konformitet.

 

 

4.     Unik, producent-uafhængig Engineering Tool Software ETS®

 

PC-softwaren ETS muliggør planlægning, projektering og konfiguration af alle KNX-certificerede produkter. Softwaren ETS er desuden producent-uafhængig; systemintegratoren kan kombinere produkter fra forskellige producenter i samme installation.

 

 

5.     KNX kan anvendes i alle applikationer i bolig- og bygningsautomation

 

KNX kan anvendes i alle mulige funktioner / applikationer i bolig- og bygningsautomation lige fra belysning, styring af persienner til varme, ventilation, aircondition, overvågning, alarm, vand- og energistyring, energimåling, husholdningsapparater, audio og meget mere.

KNX forbedrer komforten og sikkerheden og er med til at reducere energiforbruget og beskytte miljøet (op til 50% ved lysstyringer og varmeapplikationer).

 

 

6.     KNX er velegnet i forskellige bygningstyper

 

KNX kan anvendes såvel i nye som i eksisterende bygninger. Derfor kan KNX-installationer, såfremt der investeres lidt tid og penge, nemt udvides og tilpasses nye behov (eksempelvis når nye lejere flytter ind i en erhvervsbygning).

KNX kan både installeres i mindre en-familieshuse og i store bygninger (kontorbygninger, hoteller, konferencecentre, hospitaler, skoler, butikscentre, lagerbygninger, lufthavne m.v.).

 

7.     KNX understøtter forskellige konfigurationsindstillinger

 

KNX tilbyder forskellige indgangsniveauer i forbindelse med udførelse af KNX-projekter: KNX E-mode henvender sig til el-installatører, som ikke er KNX-certificerede. Via S-Mode kan KNX-certificerede el-installatører/ systemintegratorer udføre avancerede installationer. De forskellige indstillinger er:

 

 

8.     KNX understøtter adskillige kommunikationsmedier

 

 

Hvert kommunikationsmedie kan anvendes i kombination med en eller flere konfigurationsindstillinger, hvilket gør det muligt for den enkelte producent at vælge den rigtige kombination både markedssegmentet og applikationen.

 

 

9.     KNX kan tilkobles andre systemer

 

Adskillige KNX-producenter tilbyder gateways til andre netværk, eksempelvis til andre bygningsautomations-systemer, telenetværk, multimedia netværk, IP netværk, etc. KNX-systemet kan tilkobles BACnet objekter (som beskrevet i den internationale standard ISO 16484-5) og giver mulighed for at interface med DALI.

 

 

10.     KNX er uafhængig af enhver hard- eller softwareteknologi

 

 

KNX kan anvendes på enhver mikroprocessorplatform. KNX kan implementeres helt fra bunden, men for nemmere markedsetablering er det også muligt for KNX-producenter at hente hjælp hos leverandører af KNX systemkomponenter. Dette er helt uden yderligere royaltybetaling for KNX-medlemmer.

 

 

Print Page -  Email Page
Updated: 08 May 2013Ansvarsfraskrivelse/firmaoplysninger   © KNX 2013